Vi oplever mindre driftsforstyrrelser.
.png)
Det korte svar er, nej du bør typisk ikke gøre noget på kort sigt. Vi kan dykke ned i historien for at få et lidt længere svar.
Når geopolitiske kriser rammer, reagerer markederne typisk hurtigt og hårdt, men også kortvarigt. Analytikere fra LPL Research har gennemgået over 20 større geopolitiske begivenheder siden 2. Verdenskrig og fundet det samme mønster igen og igen: gennemsnitligt dykker markederne med cirka 4,7 procent, når en krise bryder ud, bunden er typisk nået inden for 19 dage, og tabene er som regel genvundet inden for 42 dage. Mønsteret er gennemgående, men der er stor forskel på, hvor store og langvarige dykkene er.
Ifølge analytikere fra Hartford Funds, som har analyseret aktiemarkedernes afkast efter invasioner og angreb, leverede markederne positivt afkast ét år efter en aggression i 73 procent af alle væbnede konflikter siden Anden Verdenskrig. Jo længere tidshorisonten er, desto større er sandsynligheden for et positivt afkast.
Cubakrisens raketter i 1962 bragte verden tæt på atomkrig. Det amerikanske indeks Dow Jones faldt 5,3 procent på én uge, men var næsten tilbage på sit gamle niveau inden krisens afslutning – og et år efter var indekset steget med 27 procent.
Efter terrorangrebet den 11. september 2001 holdt de amerikanske børser lukket i fire dage. Da de åbnede igen, faldt S&P 500 med 11,6 procent på én uge. Over de næste to en halv måned steg indekset alligevel med over 21 procent.
Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, skabte det chok på energimarkeder og frygt for en bredere konflikt. Trods et turbulent 2022 er S&P 500 i dag cirka 37 procent højere end på invasionsdagen.
Ingen af disse eksempler er et løfte om, at det altid går godt. Men tilsammen tegner de et mønster, der er svært at ignorere.
Det er ikke, fordi konflikter er uvæsentlige. De er en menneskelig tragedie og kan have reelle konsekvenser for energipriser og forsyningskæder. Men historien viser, at geopolitiske kriser har haft politiske og humanitære konsekvenser, men sjældent langsigtede økonomiske og finansielle konsekvenser.
Markederne drives i bund og grund af virksomhedernes evne til at tjene penge, af innovation og af den globale økonomi. Det ændrer uro i en region sjældent ved.
Geopolitiske begivenheder bidrager typisk til kortsigtet volatilitet, men disse forstyrrelser har historisk ikke haft en vedvarende effekt på markedernes langsigtede vækstbane.
Problemet med at forsøge at "time" markedet er ikke bare, at det er svært. Det er, at man skal have ret to gange: Hvornår man sælger, og hvornår man køber igen. Og det er netop i perioder med uro, at de største enkeltdage i markedet ofte optræder. Dem der sidder udenfor, går glip af dem.
Den, der solgte på bunden i optakten til Irak-krigen i 2003, gik glip af en gevinst på næsten 27 procent over det efterfølgende år.
Den, der solgte på bunden under finanskrisen i marts 2009, gik glip af et afkast på over 70 procent i det efterfølgende år.
Da aktiemarkederne kollapsede under coronapandemien i marts 2020, faldt S&P 500 med 34 procent på bare fem uger. Et år senere var indekset steget med 74 procent fra bunden.
Det er det, der menes med "time in the market beats timing the market." Det er et mønster, der har vist sig robust igennem krige, terrorangreb, finanskriser og pandemier.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “Norm Invest”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af Norm Invest, og som Norm Invest anser for at være pålidelige og relevante. Norm Invest påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
Norm Invest har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Norm Invest yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.
.png)
