Norm Invest er en digital formueplejerådgiver, der hjælper tusindvis af kunder med porteføljepleje i Danmark. Det sker blandt andet ved at fokusere på lave omkostninger såvel som ved at tilbyde en bred risikospredning, der opnås ved at udbyde veldiversificerede porteføljer til kunderne. Overordnet set er porteføljerne konstrueret ved benyttelse af en række forskellige aktivklasser (heriblandt aktier, stats- og virksomhedsobligationer), der kombineres optimalt, så kunderne opnår de bedste forhold mellem afkast og risiko. Målet for hver af vores porteføljer er at give de højest mulige afkast målt op imod porteføljernes risici – altså de højeste risikojusterede afkast. Det er en løsning baseret på en nobelprisvindende model og Moderne Porteføljeteori.
Vores strategi er overordnet set at kunne levere værdistigningerne på verdens aktie- og obligationsmarkeder, der historisk set har været meget attraktive.
Norm Invest tilbyder mange forskellige passivt forvaltede modelporteføljer, der alle består af nøje udvalgte fonde fra flere af verdens største kapitalforvaltere. Der tilbydes blandt andet bæredygtige porteføljer, VSO-optimerede porteføljer samt pensionsporteføljer. Formueplejeløsningen er stort set fuldt automatiseret ud fra de principper og investeringsstrategier, der beskrives i dette skrift. Skriftet er henvendt til dem, der ønsker at kende baggrunden for Norm Invest og på et mere detaljeret niveau ønsker, at danne sig et bedre overblik over vores investeringsløsning. Investeringsstrategierne baserer sig på historiske- såvel som fremtidige data, og er gennemtestet ved mange forskellige simuleringer. Strategierne benyttes af nogle af de mest succesfulde investorer verden over og er i den akademiske litteratur generelt beskrevet som yderst fordelagtige. Norm Invest har benyttet sig af de samme overordnede strategier i over et årti nu - lige siden virksomhedens etablering i 2015.
For at blive kunde hos Norm Invest, skal man starte med at få en investeringsplan (https://app.norminvest.com/opret).
I selve investeringsplanen gennemgår man en række forskellige spørgsmål, der blandt andet kommer omkring den forventede tidshorisont for ens investeringer, ens risikovillighed samt risikotolerance. Investeringsplanen har til formål at anbefale kunden en konkret risikoprofil, hvilket også sker ud fra spørgsmål omkring kundens præferencer for ansvarlighed. Kundens risikoprofil er fundamentet for hvilken portefølje kunden får anbefalet. Det er vores ansvar, at kunder investeres på forsvarlig vis, hvilket blandt andet sker ud fra Finanstilsynets retningslinjer.
Når en kunde har accepteret at gå videre med en portefølje (enten kundens anbefalede portefølje eller en selvvalgt) og har underskrevet en række dokumenter ved digital MitID, vil kundens konto blive oprettet i Saxo Bank. Det sker som regel inden for få minutter. Derefter modtager kunden en kontooplysningsmail fra os og kan indbetale penge til investering samt nemt sætte en månedsopsparing op, hvis kunden ønsker dette.
Vi har valgt at benytte os af flere forskellige aktivklasser i konstruktionen af vores porteføljer.
Valget af aktivklasserne samt den specifikke procentvise fordeling af dem, har til hensigt at maksimere porteføljernes afkast ved givne niveauer af risiko. Det kalder man i investeringssprog for at maksimere porteføljernes risikojusterede afkast. Man vil altid tilstræbe, at kombinere forskellige aktivklasser i bestræbelserne på at maksimere en given porteføljes risikojusterede afkast. Det handler altså om at eliminere størstedelen af den usystematiske risiko i porteføljen, hvilket gøres ved at investere bredt i mange forskellige aktier (Brealey & Myers & Allen, 2014). Alternativt kunne man vælge at investere i enkelte værdipapirer, men ville da ikke opnå tilnærmelsvist samme diversificeringsfordele.
Danske private investorer ejer i gennemsnit kun aktier i 1-2 forskellige selskaber og oftest kun aktier i danske selskaber (Rangvid, 2019(https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/58803023/Rangvid_Danskernes_opsparing.pdf)). Investeringsteorien fraråder på det kraftigste, at man som privatinvestor lægger alle sine æg i én kurv og har tendens til at investere i aktier alene på hjemmemarkedet – altså det man i investeringssprog kalder for ”Home bias”.
Det danske aktiemarked udgør ca. 1-2 % af det globale aktiemarked og det er også den vægt, som vores globale porteføljer tilstræber at have i danske aktier.
De forskellige aktivklasser (aktier, stats- og virksomhedsobligationer) skal ses som byggesten til porteføljerne. Vores krav er mange ved valget af aktivklasser, da de blandt andet skal være tilgængelige, have en lav sporingsforskel, have statistisk pålidelige attraktive risikopræmier samt være godt likvide. Vores kunder skal altid kunne få solgt deres investeringer til rimelige priser, hvilket kan være problematisk, hvis der investeres i illikvide aktiver, såsom unoterede fonde/fysiske ejendomme/infrastruktur/kryptovaluta eller hedgefonde.
Vi har valgt at inkludere følgende overordnede aktivklasser i vores porteføljer:
Aktier er valgt som en af tre aktivklasser af flere forskellige årsager. Aktier er blandt andet med til at bidrage med høje langsigtede forventede afkast (i form af kursgevinster såvel som udbytter), men også med højere forventet volatilitet til følge - sammenlignet med de andre to aktivklasser.
Der findes meget historisk belæg for, at aktier har været en af de mest fordelagtige langsigtede investeringstyper. Aktier indgår typisk som byggesten i enhver god investeringsportefølje – verdens største og mest anerkendte porteføljer indeholder alle aktier.
Udover spredningen, der opnås ved at investere i flere forskellige overordnede aktivklasser, er det også vigtigt at sprede sine investeringer inden for hver af disse overordnede aktivklasser.
Inden for aktier bør man efter porteføljeteorien sprede sin risiko geografisk (herunder spredning i forskellige valutaer) og branchemæssigt samt sprede sig i større såvel som mindre aktieselskaber.
I bestræbelserne på at opnå en bred diversificering består vores porteføljer af en række forskellige aktiefonde:
Statsobligationer er valgt som den anden aktivklasse i vores porteføljer. Det er en aktivklasse, der ofte korrelerer negativt med aktier – dvs. at de to aktivklasser ofte bevæger sig i modsatte retninger. I krisetider, hvor aktier over en bred kam er faldet, har statsobligationer ofte været en slags stødpude i investorers porteføljer, der modsat aktierne er steget i værdi. Det er essentielt at eje såkaldte negativt korrelerende aktivklasser for at maksimere porteføljers risikojusterede afkast.
Statsobligationer har generelt et lavere forventet afkast end aktier, men også noget mindre udsving. Statsobligationer er den mest stabile aktivklasse i vores porteføljer – det skyldes blandet andet, at vores porteføljer alene indeholder europæiske statsobligationer og altså ikke obligationer i mere eksotiske lande med dertilhørende større risiko for statsbankerot end de europæiske stater. Obligationerne betaler en fast kuponrente og holdes de til udløb, er der en stor sikkerhed for det samlede opnåelige afkast. Eksponeringen i statsobligationer opnås via nøje udvalgte fonde fra nogle af verdens største kapitalforvaltere.
Virksomhedsobligationer er valgt som den tredje aktivklasse i vores porteføljer. Virksomheder kan have brug for yderligere kapital til eksempelvis vækst, og udstedelse af virksomhedsobligationer er for dem en måde at skaffe finansiering på. Virksomhedsobligationer er generelt lidt mere risikable end statsobligationer, men dog mindre risikable end aktier. Afkast og risiko går som regel hånd i hånd, og virksomhedsobligationerne har altså også lidt højere forventede afkast end statsobligationerne, men med lidt større udsving som følge.
Vi har valgt, at vores porteføljer udelukkende skal bestå af udenlandske børsnoterede fonde (såkaldte ETF’er). Det er der en rækkeforskellige årsager til. ETF’er er typisk meget likvide og billige, og man kan med dem sikre sig en stor spredning inden for forskelligeaktivklasser. Da det i 1990’erne blev muligt at investere i ETF’er, blev det markant lettere at få nem adgang til at opnå stor spredning i mange forskellige værdipapirer. Man behøvede altså ikke længere selv at købe mange forskellige værdipapirer for at få gavn af diversifikationse ffekten, men kunne nu blot vælge fonde med eksponering i tusindvis af forskellige globale aktier.
I valget af de konkrete fonde til vores porteføljer, har vi analyseret alle verdens ETF’er i bestræbelserne på at udvælge de allerbedste ud fra en lang række kriterier, som beskrevet nedenfor.
Vi holder løbende øje med alle tilgængelige ETF’er, for at vores kunder altid får eksponering i de mest optimale. Herunder fremgår nogle af de væsentligste kriterier vi har sorteret efter ved vores udvælgelse af porteføljernes konkrete ETF’er:
1. Værdipapirerne i indekset
Før man investerer i en given fond, er det vigtigt at undersøge, om man ønsker eksponering i dens bagvedliggende værdipapirer. Et indekser normalt konstrueret ved, at man vægter de underliggende papirer efter børsværdi – altså et markedsvægtet indeks.
Et resultat heraf er, at nogle indeks har en relativ høj vægtning af et specifikt selskab, land, region eller industri. Ved at kigge på de underliggende papirer, kan der afgøres om et givent indeks er velegnet at investere i. Som eksempel på et selskab der vægter megethøjt i et indeks, er Novo Nordisk, der for tiden (i starten af maj 2025) er oppe og udgøre over 40 % af hele værdien af OMX C25-indekset.(Børsen (https://borsen.dk/investor/kurser/danske-aktier/?filter=c25)). Ved investering alene i OMX C25-indekset, vil ens eksponeringaltså blive meget stor i ét enkelt selskab samt i medicinalbranchen.
2. Metode for replikering og sporingsforskel
Ved investering i en given ETF ønsker man at følge et indeks' afkast så præcist som muligt. Det gør fonden blandt andet ved at replikerestørstedelen af indeksets værdipapirer, så fonden på den måde lægger sig så tæt op ad indekset som muligt. For at måle hvor tæt en givenETF matcher indeksets afkast, udregner man sporingsforskellen (tracking di fference/error).
3. Udbyttebetalende- og akkumulerende fonde
Der findes et stort marked for både udbyttebetalende- såvel som akkumulerende ETF’er.
Vores porteføljer indeholder primært akkumulerende ETF’er – de fonde modtager løbende udbytte fra mange af deres underliggendeværdipapirer, og disse udbytter reinvesteres løbende i de respektive fonde. En akkumulerende ETF er ofte at foretrække frem for en udbyttebetalende ETF, da man ved den akkumulerende ETF får mest gavn af renters rente-e ffekten, fordi man altid er fuldt investeret.Hvis man derimod selv skal stå for at reinvestere udbytter (ved udbyttebetalende ETF’er), så skal man forholde sig hertil og man får unødvendige handels- og vekselomkostninger.
I blandt Norm Invest porteføljernes 18 forskellige fonde, er ”kun” 3 udbyttebetalende valgt. De ETF’er havde så attraktive karakteristika, at de til trods for at være udbyttebetalende alligevel fandtes relevante. De findes udelukkende i vores pensionsporteføljer, hvor dele af udbytterne anvendes til at betale løbende rådgivningsgebyrer til os, og resten automatisk reinvesteres for vores kunder.
4. Størrelse og handelsvolumen
Størrelsen af og handelsvolumen for hver ETF undersøges nøje.
Man ønsker ikke at investere i en ETF, hvor handelsvolumen er begrænset, da man så ville kunne risikere ikke at kunne sælge den illikvide ETF eller at skulle acceptere en lavere salgspris end forventet.
Derudover sorteres ETF’er for at finde dem med de laveste bid-ask spreads - det vil sige med den mindste forskel i kurs ved køb og salg af ETF’erne. De ETF’er, som Norm har udvalgt, er meget likvide og er nogle af de allermest handlede værdipapirer globalt set. Det er for eksempel i modsætning til mange danske investeringsforeninger, der kan være ret illikvide.
5. Typen af ETF’er
Der findes helt overordnet to forskellige typer af ETF’er: “fysiske” og “syntetiske”.
I Norm Invests porteføljer anvendes der alene fysiske ETF’er, der reelt set investerer i og ejer deres bagvedliggende papirer. Modsat de fysiske ETF’er, findes de syntetiske ETF’er, der anvender “swaps” (en aftale mellem to parter, hvoraf den ene som regel er en bank) til at generere afkastet, mens ETF’ens aktiver benyttes som sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelse kan dog ske i form af mange forskellige finansielle instrumenter, og kan være helt uden egentlig forbindelse til det indeks, der forsøges repliceret. I nogle tilfælde kan en syntetisk ETF have lavere omkostninger end en fysisk ETF, der følger samme indeks. Dog skal man ved anvendelse af syntetiske ETF’er være særligt opmærksom på det, der kendes som modpartsrisiko: Risikoen for at en af parterne går konkurs. Samtidig kan sikkerhedsstillelsen i den syntetiske ETF være af dårlig kvalitet, hvilket kan gøre den svær at handle. De ETF’er som Norm Invest anvender i porteføljer benytter sig hverken af “gearing” eller “shorting”. Gearede ETF’er forsøger ved hjælp af låntagning at multiplicere et indeks' performance, eksempelvis "2 gange performance af OMX C25-indekset". Shortede ETF’er forsøger det modsatte - eksempelvis hvis OMX C25-indekset falder med 2 %, så stiger short OMX C25 ETF’en med 2 %. Denne type af ETF’er er mere anvendelige for daytraders (og spekulanter) og ikke egnede for den langsigtede investor. Hvis man vil beskytte sin portefølje mod fald, er der andre muligheder for dette end ved at shorte. Man kan eksempelvis supplere porteføljen med andre aktivklasser end alene aktier.
6. UCITS-godkendte ETF’er
Vores porteføljer indeholder alene UCITS-godkendte ETF’er – det er fonde med et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. UCITS står for ”Undertakings Collective Investment in Transferable Securities” og er kort beskrevet et sæt fælles EU-regler for investeringsfonde og ETF’er (Finanstilsynet (https://www.finanstilsynet.dk/lovgivning/eu-lovsamling/ucits)). UCITS-direktivet lægger også til grund for reguleringen af danske investeringsforeninger, og investerer du i UCITS-godkendte ETF’er, er du stillet som når du investerer i en dansk investeringsforening. UCITS-godkendte ETF’er er desuden et krav, hvis man ønsker at eksponere sig i ETF’er på sine pensionsdepoter.
7. Valuta
Alle de ETF’er vi i Norm Invest har valgt til vores porteføljer, handles i Euro, der jo grundet Danmarks valutafastkurspolitik ligger i et fast kursspænd ift. den danske krone, så man eksponeres som investor kun for små valutaudsving. De underliggende værdipapirer som ETF’en ejer, handles dog typisk i mange forskellige valutaer. Den primære valutaeksponering ud over Euro er amerikanske dollars, hvilket betyder, at din portefølje vil blive påvirket af kursen mellem amerikanske dollars og Euro. Det er den samme valutarisiko, som hvis du køber amerikanske aktier. Det, at globale fondes underliggende værdipapirer handles i mange forskellige valutaer, giver en global spredning i valutaer, hvilket man som investor typisk anser som en fordel.
8. Dobbeltbeskatning af udenlandske udbytter.
Dobbeltbeskatning af udenlandske udbytter er en skjult omkostning i fonde, som investorer med god grund kan have svært ved både at forstå samt kende omfanget af. Modsat kursgevinster er udbytter nemlig både skattepligtige i investors hjemland samt i kildelandet(Skat (https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2060730)), såfremt at:
"de aktier eller tilsvarende rettigheder, som giver ret til udbytte, kan henføres til et fast driftssted, som udbyttemodtageren har i kildelandet"
Ved investering i fonde, der har eksponering i udenlandske aktier, kan investor ikke opnå kreditlempelser for foreningernes betalte udbytteskat til udenlandske selskabers kildeland.
Derfor handler det for fondene, om at have de bedst mulige dobbeltbeskatningsaftaler med de forskellige lande. Det er endnu et vigtigt kriterium i vores udvælgelsesproces af fonde.
9. VSO-optimerede fonde
Vores porteføljer indeholder alene VSO-optimerede fonde, så kunder med VSO-midler kan benytte vores løsning. VSO-midler skal investeres i lagerbeskattede investeringsselskaber, for at de kan indgå i VSO-ordningen, hvilket fremgår på Skat.dk. Derudover må investeringer under ordningen ikke være enkeltaktier.
10. Udlån af aktier
Visse fonde har mulighed for at generere ekstra indtægt ved udlån af værdipapirer.
I praksis fungerer et værdipapirudlån ved at ejeren (typisk fonde) overdrager aktier eller obligationer midlertidigt til en låntager. Til gengæld overfører denne andre aktier, obligationer eller kontanter til långiver som sikkerhedsstillelse samt betaler et lånegebyr.
Værdipapirudlån kan generere en mindre indtægt, der kan være med til at reducere de samlede omkostninger i foreninger og dermed gradvist øge afkastet for investorer. Vi analyserer for fondenes værdipapirudlån i fonds udvælgelsesprocessen og vælger kun fonde til, der ikke har for stor en procentdel af deres aktiver udlånt samt har indgået aftaler om forholdsvist sikre sikkerhedsstillelser ved selve udlånene. Typisk vil de fonde, vi har valgt, udlåne ca. 1-2 % af deres værdipapirer ud på årlig basis.
11. Omkostninger
Med afsæt i de andre ti kriterier udvælges de ETF’er, der har de lavest mulige årlige omkostninger i procent. Det er en særdeles vigtig parameter, da omkostninger har en stor betydning for, hvad man kan forvente af afkast på sine investeringer.
Ud fra ovenstående kriterier, består vores porteføljer i øjeblikket (maj 2025) af følgende ETF’er:
Aktiefonde
Obligationsfonde
En af de væsentligste beslutninger ved investering er, hvordan en given porteføljes konkrete fordeling mellem aktivklasserne skal være. Derefter skal det besluttes, hvordan de enkelte fonde skal vægtes i porteføljen. De beslutninger påvirker i høj grad en given porteføljes volatilitet samt dens forventede afkast (Ibbotson & Kaplan, 2000).
Vores porteføljer er konstrueret efter det, man i den akademiske litteratur kalder for den moderne porteføljeteori. Risikospredning er en af hjørnestenene inden for moderne porteføljeteori. Ved risikospredning, hvor man investerer i mange forskellige værdipapirer, er det muligt at opnå et højere risikojusteret afkast end du eksempelvis kan, hvis du blot investerer i nogle få enkeltaktier.
Ved at diversificere ens investering over flere forskellige aktivklasser, fonde og masser af forskellige værdipapirer der udvikler sig forskelligt, får du altså gavn af diversifikationseffekten. Norm Invest tilstræber at kunne tilbyde markedsporteføljer, der afspejler investeringers vægt i det globale investeringsmarked. I det globale aktiemarked udgør danske aktier eksempelvis ca. 1-2 % og amerikanske aktier over 60 %, hvilket ligeledes er afspejlet i vores porteføljer (Vanguard (https://www.vanguardinvestor.co.uk/investments/vanguard-ftse-all-world-ucits-etf-usd-distributing/portfolio-data)).
Moderne porteføljeteori har sin oprindelse i Harry Markowitz’ forskning i 1950’erne. Markowitz vandt i 1990 en nobelpris for sit arbejde (Nobelprize (https://www.nobelprize.org/prizes/economic-sciences/1990/markowitz/facts/)).
Markowitz undersøgte, hvordan investorer kunne opnå de højest mulige afkast og samtidigt påtage sig lavest mulige risici. Det opfandt han en metode til. Metoden handler om at finde de optimale kombinationer af aktivklasser og fondsvægte, der sikrer de maksimale forventede afkast ud fra en række forskellige restriktioner. Ved hjælp af metoden, kan der konstrueres såkaldte effektive porteføljer, der hver har maksimale forventede afkast, ud fra deres respektive risikoniveauer. Det udmønter sig i en effektiv front, hvorfra man kan vælge porteføljer, der passer til ens risikotolerance. Norm Invest har en række forskellige porteføljer, der alle tilstræber at ligge på den effektive front. Afhængigt af kunders risikotolerance, tidshorisont mm., anbefales de en af disse porteføljer. Alle vores porteføljer er altså teoretisk funderede.
Aktivklassernes forventede afkast indgår som et vigtigt element i porteføljesammensætningen.
Ved beregning af forventede afkast skal det besluttes hvilke prognoser de forventede afkast beregnes ud fra, samt hvilken tidshorisont der vælges. Vores forventede afkast (http://faq.norminvest.com/da/articles/414823-hvad-er-de-forventede-afkast) er baseret på 15-årige solide estimater fra Blackrock, der har anvendt masser af data i deres beregning af de forventede afkast. Vi foretager også kortsigtede prognoser (1-5-årige) for de forventede afkast, men bruger ikke disse i porteføljeoptimering. Det skyldes blandt andet, at afkasttal er mere usikre på kort sigt end på lang sigt og at vi generelt ikke anbefaler investering hos os, såfremt man har en tidshorisont på under 3 år. Blackrock opgør årligt forventede afkast for mange forskellige aktivklasser, såsom amerikanske aktier, japanske aktier & europæiske statsobligationer.
Vi benytter dem i beregningerne af vores porteføljers forventede afkast, der jo består af flere forskellige aktivklasser. Nedenfor fremgår en graf over et udsnit af vores forskellige risikoprofilers porteføljers forventede afkast:
Som det fremgik af foregående afsnit, er Norm porteføljernes forventede årige afkast i intervallet mellem 3,64 % & 6,85 %. De historiske afkast har dog ligget i et noget bredere interval end de forventede afkast. I løbet af de sidste 10 år (t.o.m. april 2025) har porteføljernes årlige gennemsnitlige afkast svinget mellem 2,73 % og 8,60 %.
Herunder er Norm Invests risikoprofil 20’s afkast illustreret over de seneste 10 år. Som det fremgår af grafen nedenfor, har det årlige gennemsnitlige afkast for risikoprofil 20’s portefølje været på 7,51 %, men med udsving undervejs. I flere af årene af den 10-årige periode har porteføljens afkast været negative. Der forventes også at være forskelle i de årlige forventede afkast fra år til år, men langsigtet bør afkastet ligge tæt på de årlige 3,64 % til 6,85 %.
Vi har taget udgangspunkt i historiske data i beregning af både porteføljernes volatilitet (standardafvigelser) og korrelationsmatrix. Volatiliteten er afspejlet i en investerings udsving. Jo større volatilitet man som investor kan tolerere, desto større afkast kan man også forvente sig at opnå. Nedenfor fremgår eksempler på 3 forskellige typer af kursudsving.
Det er nødvendigt med beregning af volatiliteten for at kunne optimere porteføljerne, så de giver de højest forventederisikojusterede afkast.
Den historiske data strækker sig tilbage til januar 1999, hvilket giver en mere end 25-årig historik. Vi mener, at en tidshorisont på 25 år er tilstrækkelig til at afspejle de langsigtede gennemsnitlige udsving og korrelationer aktivklasserne imellem. De historiske data er fundet for alle de benyttede aktivklasser – altså både de aktiebaserede såvel som de rentebærende. Det fandtes ved beregningerne, at aktierne generelt havde en højere volatilitet end obligationerne, hvilket bekræfter, at de er mere risikable end obligationer.
Herunder fremgår korrelationsmatrix (august 2024) imellem 8 af porteføljernes aktivklasser:
Som det fremgår af ovenstående matrix, er korrelationen mellem aktier og obligationer tæt på nul. Det vil sige, at obligationerne har været særdeles gode til at diversificere risiciene på aktiemarkedet. Ved at investere i flere af aktivklasserne på samme tid, mindsker man altså sin samlede porteføljerisiko.
Ved porteføljeoptimeringen sigter vi efter at maksimere porteføljernes afkast ved nogle valgte niveauer af risiko. Vi får derved en række forskellige optimale kombinationer, som vi tager udgangspunkt i ved konstruktionen af porteføljerne.
Vi har til vores porteføljer udelukkende valgt ETF’er med relativt lave stykpriser, således at alle vores kunder kan opnå en, tæt på præcis, forudbestemt fordeling af de forskellige ETF’er.
Hvis stykpriserne havde været højere, ville kunders fordeling af de respektive ETF’er have været skæve i forhold til modelporteføljerne.
Vi har i porteføljeoptimeringen valgt nogle prædefinerede vægtninger af henholdsvis aktie- og obligationseksponeringen. Aktieandelen svinger fra 30-100 %, mens obligationsandelen svinger fra 0-80 % alt efter hvor risikobetonet en portefølje man som kunde bliver anbefalet af Norm.
Alle vores porteføljer er veldiversificerede, hvor selv vores 100 % aktieportefølje (http://faq.norminvest.com/da/articles/4453087-100-aktieportefolje) er spredt i mere end 5.000 forskellige aktieselskaber verden over. Det mindsker porteføljerisikoen markant – risikoen ville være betydeligt højere, hvis eksempelvis porteføljen blot bestod af 3-5 forskellige enkeltaktier.
Nedenfor fremgår 3 af vores porteføljer og deres overordnede aktivallokeringer:
Rebalancering er en vigtig del af en solid investeringsstrategi. Rebalancering hjælper en med at fastholde sin risiko og forventede afkast. Rebalancering er altså et glimrende investeringsværktøj til at nå sine mål. Over tid vil aktier generelt tendere til at stige relativt mere i værdi end obligationer. Det medfører, at en portefølje over tid (uden rebalancering) vil bestå af en større procentdel af aktier og en mindre procentdel af obligationer i forhold til den oprindelige porteføljesammensætning. For at fastholde sin risiko og forventede afkast undervejs i investeringsperioden er det derfor en god strategi med jævne mellemrum at rebalancere sin portefølje tilbage til udgangspunktet. En portefølje skal ved forskydninger så at sige synkroniseres tilbage til den oprindelige porteføljesammensætning, så risikoen i porteføljen igen bliver den samme som kundens risikoprofil. Rebalancering hjælper investorer med at nå deres overordnede investeringsmål. Som et eksempel på en institution, der anvender rebalancering, kan nævnes Yale University i USA, der i løbet af de sidste årtier har haft stor succes med at have en bred portefølje bestående af både aktier, obligationer, ejendomme med flere forskellige aktivklasser, som de jævnligt rebalancerer (Yale University (https://yaledailynews.com/blog/2022/10/24/yales-endowment-explained/)).
Analyser har også vist, at jævnlig rebalancering af ens portefølje kan give investorer et merafkast (The Economic Times (https://investments.yale.edu/about-the-yio)). Rebalancering kan både være med til løbende at sænke porteføljerisikoen og kan samtidigt forøge afkastet.
Der findes ikke noget entydigt teoretisk funderet svar på, hvor ofte man optimalt set bør rebalancere sin portefølje. Man bør afveje fordelen af rebalacering med de omkostninger, der er forbundet derved. I en undersøgelse fra Vanguard fra 2022, blev det konkluderet, at rebalancering af en portefølje en gang årligt var til at foretrække – både hyppigere rebalancering og sjældnere fandtes altså ikke fordelagtigt.
Norm Invests algoritme er opsat til at holde øje med forskydninger i kundernes porteføljer på daglig basis, men der foreslås højst rebalancing én gang årligt. Vi anbefaler først en kunde at rebalancere, hvis mindst en aktivklasse har forskudt sig markant i forhold til dens vægt i modelporteføljen. Markant forskydning er i den henseende defineret som en forskydning på mindst 3 risikoprofilers porteføljer (ud af i alt 20 forskellige mulige risikoprofiler). Hvis specielle events på finansmarkederne såsom finanskrisen eller coronakrisen indtræffer, hvor investeringsmarkederne falder eller stiger markant, så har vores investeringskomité mandat til ekstraordinært at kontrollere forskydninger i kundernes porteføljer. Det kommer altså ud over den sædvanlige årlige kontrol.
Vi har udviklet systemer, der løbende overvåger verdens udvalg af fonde. På den måde sikrer vi os, at kunders porteføljer altid består af de bedste fonde (efter vores opsatte kriterier, beskrevet i afsnit 3). Når der kommer fordelagtige alternativer til porteføljernes nuværende fonde, skifter vi ud i porteføljernes fondssammensætning, så det kommer vores kunder til gode.
Her beskrives tre eksempler på hvornår en fondsudskiftning kan finde sted hos os:
1- En ETFs fondsomkostninger falder i pris og bliver fordelagtig at indskifte i porteføljerne. Her vurderes det for eksempel, om dette giver mening for den enkelte kunde i forhold til handelsomkostninger og tidshorisont for investeringen.
2- En aktie-ETF ændrer status og står ikke længere registreret på Skat’s positivliste (https://skat.dk/erhverv/ekapital/vaerdipapirer/beviser-og-aktier-i-investeringsforeninger-og-selskaber-ifpa) og bliver dermed ikke længere nødvendigvis fordelagtigt beskattet for vores kunder. Sådan en fond vil vi typisk skifte ud af porteføljerne.
3- Der lanceres en ETF med et mere diversificeret indeks end hvad den nuværende fond afspejler. Sådan en ETF kunne også være interessant at indskifte.
Det er fra 2020 blevet mere attraktivt at investere i visse registrerede udenlandske aktiebaserede investeringsfonde, der nu beskattes som aktieindkomst (ligesom de danske aktiebaserede investeringsforeninger bliver). Se listen over de registrerede udenlandske fonde her (https://skat.dk/erhverv/ekapital/vaerdipapirer/beviser-og-aktier-i-investeringsforeninger-og-selskaber-ifpa).
Hos Norm Invest yder vi ikke skatterådgivning, men kunder bliver investeret i udvalgte aktiebaserede fonde, der beskattes som aktieindkomst. I vores løsning er skat altså et vigtigt parameter, hvor vi forsøger at vælge de mest skatteoptimale fonde til vores investorer. Nedenfor er beskrevet de relevante principper for beskatning, når du investerer via Norm Invest. Beskrivelsen skal ikke anses som skatterådgivning.
ETF'er i et almindeligt opsparingsdepot (frie midler)
Hvis du investerer i ETF’er for frie midler via Norm Invest, bliver afkast på de aktiebaserede ETF’er beskattet som aktieindkomst årligt efter lagerbeskatningsprincippet. I et år med tab får man som privatinvestor fradrag for tabet i anden indkomst selvsamme år. Tab skal altså ikke fremføres til senere modregning, hvilket typisk vil være en klar fordel for investoren. Gældende skattesatser under/over progressionsgrænsen for aktieindkomstskat på afkastet er på 27 % (på de første 67.500 kr. i 2024) og derefter 42 %.
De obligationsbaserede ETF'er bliver beskattet som kapitalindkomstskat (hvilket eksempelvis renteindtægter også gør) efter lagerbeskatningsprincippet. Tab kan samme år modregnes eventuelle positive kapitalindkomster eller anden positiv indkomst. Kapitalindkomstskatten afhænger af ens personlige indtægts- og udgiftsforhold, og man kan ende med at blive beskattet procentvist hårdere af sine gevinster end hvad man kan opnå af procentvise fradrag på obligationsfondene ved tab. Der kan altså være asymmetri i skatten, når man henholdsvis har gevinst og tab.
Du kan læse om de gældende skattesatser for kapitalindkomst og aktieindkomst her (skat.dk/hjaelp/satser).
Realisationsbeskatning og lagerbeskatning
I investeringsuniverset for private investorer findes der både realisationsbeskatning og lagerbeskatning. Alle vores produkter er lagerbeskattede, hvilket vil sige at gevinster/tab årligt afregnes med det danske skattevæsen. Ved realisationsbeskatning afregnes der derimod først med skattevæsenet i det år det enkelte værdipapir sælges. Det er forskelligt hvordan værdipapirer beskattes. ETF’er beskattes altid efter lagerprincippet, mens de fleste danske investeringsforeninger beskattes efter realisationsprincippet. Det er individuelt, om den ene eller anden beskatningsform er mest attraktiv for den private investor - det afhænger blandt andet af andre indkomstforhold. Oftest er forskellen i skatten minimal, mens forskellen i omkostninger ved for eksempel ETF’er og danske investeringsforeninger kan være ganske betragtelig. Derfor er det oftest omkostningsbesparelser der vejer tungest og man bør derfor fokusere på at sænke dem (ved for eksempel investering i ETF’er) frem for at optimere skatten.
ETF'er i et selskabsdepot (ApS, A/S mv.)
Gevinster på ETF’er medregnes i selskabets indkomst. Tab fratrækkes ligeledes i selskabsindkomsten. Som for privatpersoner opgøres gevinst og tab i henhold til lagerprincippet. I 2024 er selskabsskatten på 22 %. Beskatningen på ETF’er i selskaber er altså ens med alle andre slags investeringer - 22 % efter lagerprincippet.
ETF’er under virksomhedsskatteordningen
Virksomhedsskatteordningen er en ordning, der gør det muligt for personligt ejede virksomheder såsom interessentskaber, enkeltmandsvirksomheder og kommanditselskaber at spare op i deres virksomhed med skattemæssige fordele.
Hvis man eksempelvis driver en enkeltmandsvirksomhed uden at bruge virksomhedsskatteordningen, så bliver hele ens overskud beskattet som indkomstskat. Hvis man derimod benytter virksomhedsskatteordningen, så har man mulighed for at adskille det opsparede overskud fra dit udbetalte overskud.
Ved at investere det opsparede overskud, kan man både investere til den lave årlige skattesats på 22 % (2024), og man kan samtidigt også udskyde udbetalingen til et senere tidspunkt, hvor man sandsynligvis betaler en lavere indkomstskat.
Hos Norm Invest har vi mange investorer, der over flere år har investeret deres VSO-midler i vores porteføljer. VSO-midler skal, som før nævnt, investeres i lagerbeskattede investeringsselskaber, for at de kan indgå i VSO-ordningen, hvilket fremgår på Skat.dk.
ETFerne, der indgår i Norm Invests porteføljer, er alle lagerbeskattede investeringsselskaber.
Derudover må investeringer under ordningen ikke være enkeltaktier.
ETF'er i et pensionsdepot (ratepensions-, aldersopsparings-, og kapitalpensionsdepot)
Når det drejer sig om løbende beskatning af pensionsmidler, er skatten af eventuelt positivt pensionsafkast altid på 15,3 %. Pensionsskatten kaldes PAL-skat og den er årligt lagerbeskattet - dvs. at du årligt betaler skat efter dit samlede pensionsafkast på en given pensionsordning, hvis du har haft et positivt afkast et givent år. Omvendt modregnes negativ PAL-skat fra et givent år, i fremtidige års positive pensionsafkast. Beskatningen på ETF’er på pensionsdepoter er altså ens med alle andre slags investeringer - 15,3 % efter lagerprincippet.
Indberetning til Skat
Du skal som privatperson ikke selv indberette eventuelle gevinster/tab på dine ETF'er i Norms partnerbank, Saxo Bank. Disse indberettes automatisk til Skat af Saxo Bank og fremgår af din selvangivelse. Det anbefales dog, at du kontrollerer oplysningerne, når du kan se dem på Skat's hjemmeside.
Vores mål for hver af de porteføljer vi tilbyder er, at de skal give de højest mulige risikojusterede afkast. Porteføljerne sammensættes af en række forskellige aktivklasser, og bred risikospredning er et essentielt element i konstruktionen af porteføljerne. Vi evaluerer løbende vores strategi samt mulige nye fonde, og kan ikke udelukke, at vi vil tilføje flere aktivklasser eller udvikle vores tilgang til porteføljekonstruktion yderligere. Vi bestræber os altid på at være i kundens bedste interesse uden fare for interessekonflikter. Vores strategi bygger på moderne porteføljeteori og en Nobelprisvindende model.
Whitepaperet er udarbejdet af Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S (”Norm Invest”) og indeholder markedsføring af Norm Invest og Norm Invests investeringsløsning.
Uagtet at Norm Invest har tilladelse som fondsmæglerselskab udgør dette white paper ikke investeringsrådgivning og indholdet må ikke læses som en anbefaling eller opfordring til køb eller salg af værdipapirer.
Oplysningerne i whitepaperet er ikke tilpasset individuelle forhold og bør ikke erstatte professionel rådgivning. Norm Invest har ved at udvise en tilstrækkelig grad af omhu tilstræbt, at alle oplysninger og beregninger er korrekte, men påtager sig ikke noget selvstændigt ansvar for eventuelle fejl og mangler i whitepaperet. Inden der foretages økonomiske dispositioner, opfordres læsere til at søge professionel rådgivning særligt i forhold til, hvordan specifikke omstændigheder kan ændre udfaldet af de scenarier og påvirke eksemplerne beskrevet i Norm Invests whitepaper.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom historiske afkast, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som pålidelige indikatorer for fremtidige afkast og kursudvikling.
Brealey & Myers & Allen, 2014
Ibbotson & Kaplan, 2000
Rangvid, 2019 (https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/58803023/Rangvid_Danskernes_opsparing.pdf)
Finanstilsynet (https://www.finanstilsynet.dk/lovgivning/eu-lovsamling/ucits)
Skat (https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2060730)
Vanguard (https://www.vanguardinvestor.co.uk/investments/vanguard-ftse-all-world-ucits-etf-usd-distributing/portfolio-data)
Nobelprize (https://www.nobelprize.org/prizes/economic-sciences/1990/markowitz/facts/)
Vores forventede afkast (http://faq.norminvest.com/da/articles/414823-hvad-er-de-forventede-afkast)
100 % aktieportefølje (http://faq.norminvest.com/da/articles/4453087-100-aktieportefolje)
Yale University (https://yaledailynews.com/blog/2022/10/24/yales-endowment-explained)
The Economic Times (https://economictimes.indiatimes.com/wealth/invest/how-to-cut-risk-and-increase-returns-by-rebalancingyour-investment-portfolio/articleshow/50507236.cms?from=mdr)
Børsen (https://borsen.dk/investor/kurser/danske-aktier/?filter=c25)
Investeringsplan (https://app.norminvest.com/opret)
Skat (https://skat.dk/erhverv/ekapital/vaerdipapirer/beviser-og-aktier-i-investeringsforeninger-og-selskaber-ifpa)
Skattesatser (https://skat.dk/hjaelp/satser)
