Norm Invest er eksperter i at hjælpe virksomheder med at investere deres midler. Uanset om der er tale om et ApS, en enkeltmandsvirksomhed (VSO) eller et holdingselskab, kan vi sammensætte den korrekte portefølje og stå for det hele, så du kan koncentrere dig om at drive din virksomhed.
Gennemsnitligt årligt afkast
Fra den 1. november 2016 til den 31. oktober 2026
Ovenstående afkast er baseret på risikoprofilen Offensiv (100 % aktier). Det tiårige afkast er opgjort for perioden 30. 10 2016 til og med den 30. 10 2026. Historisk afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidigt afkast og kursudvikling, som kan være negativ. Afkastet er opgjort før investeringsomkostninger og i EUR. Der er altid omkostninger forbundet med investering, hvilket vil have en negativ påvirkning på det faktiske afkast, ligesom udsving i valutakursen mellem DKK og EUR kan påvirke afkastet positivt eller negativt.

At lade virksomhedens overskudslikviditet stå på en bankkonto kan føles trygt, men over tid kan lav rente og inflation udhule dens værdi. Og vælger du en traditionel formueforvalter, kan høje omkostninger æde en stor del af afkastet.
Allerede i 1952 viste økonom Harry Markowitz, hvordan en bredt sammensat portefølje kan reducere risikoen gennem diversificering. Hans arbejde blev senere belønnet med Nobelprisen i økonomi i 1990. Ved at sprede investeringerne på tværs af eksempelvis aktier og obligationer kan udsving i de enkelte investeringer i højere grad udligne hinanden.
Hos Norm Invest kombinerer vi denne viden med lave omkostninger. Det giver din virksomhed en professionelt forvaltet portefølje med effektiv risikospredning, så du kan bruge tiden på at drive forretningen.
Vi har en enkel og transparent prisstruktur uden skjulte gebyrer. Du betaler et lavt årligt honorar på 0,32 % ved investeringer over 2 mio. kr. for hele den samlede investering. Investerer du under de 2 mio. er honoraret 0,68 %.


Norm Invest er både den rådgivende og eksekverende part. Det betyder, at vi både rådgiver dig om, hvordan din formue bør investeres, og står for det praktiske omkring investeringerne.
Helt enkelt betyder det at du ikke behøver at foretage dig noget aktivt i forbindelse med din investering. Det er helt op til dig, hvor involveret du ønsker at være.
Besvar spørgsmålene, og se hvilke produkter der passer bedst til dig, eller bliv matchet med den rådgiver, der bedst matcher dine behov.

Du kan downloade revisorklare rapporter direkte fra vores platform. Skulle du have brug for yderligere dokumentation, vil vores team af investeringskonsulenter altid gøre deres bedste for at imødekomme dine behov.

Der er ingen binding eller opsigelsesgebyr, og du kan sælge hele eller dele af din investering og have pengene på din konto inden for 1-2 hverdage.

Vores team af porteføljemanagere monitorerer dine investeringer og kommer med konkrete anbefalinger, hvis relevante muligheder opstår, eller hvis din portefølje ikke længere matcher din investeringsstrategi.

Det er op til dig hvor meget eller hvor lidt du ønsker at være involveret. Vi sparrer blandt andet med dig omkring, hvordan vi VSO-optimerer for din enkeltmandsvirksomhed.

Hvis du ønsker det, kan vi årligt gennemgå din strategi for at sikre, at den fortsat er opdateret i takt med, at din personlige eller virksomhedens situation måtte ændre sig.

Du behøver ikke foretage dig noget aktivt i forbindelse med din investering. Vi står for alt det praktiske, og det er helt op til dig, hvor involveret du ønsker at være. Vi hjælper dig også med at administrere selskabets LEI-kode.

Med AutoInvest investerer du automatisk med det interval, der passer dig, f.eks. når der er overskydende likviditet i dit selskab. Det er nemt at sætte op, du opretter blot en overførsel fra din bank til din Norm Invest-konto. Pengene bliver automatisk investeret, når de lander på din Norm Invest-konto.
Du kan vælge mellem en standardportefølje eller vores ansvarlige porteføljer. Med Norm Invests ansvarlige porteføljer kan du investere bæredygtigt uden at gå på kompromis med afkastet. Du kan forvente samme solide afkast, uanset om du vælger en standard- eller ansvarlig portefølje. Og prisen til Norm Invest er den samme.

Sikkerhed er i højsædet, når vi som fondsmæglerselskab under tilsyn af Finanstilsynet forvalter vores kunders formuer. Gennem de sidste 10 år har vi hjulpet mere end 120.000 danskere med at lægge en plan for deres investeringer.




