Du skal ikke frygte en recession, da de er umulige at forudsige. Det giver langt mere mening blot at investere passivt med en lang tidshorisont og kigge væk. Ind i mellem dukker forudsigelsen om en recession op i medierne. Det er garanteret derfor, du læser med i dag.
Hvad er en recession? Den Store Danske hjælper os lidt på vej med en definition. Den starter sådan her:
En recession betegner i økonomiske sammenhænge en nedgang i den økonomiske aktivitet af en vis størrelse. Det er da et sprog, der er nogenlunde til at forstå, omend betydningen endnu står lidt vagt. Vi skal altså ud i, at økonomien går skidt og det endda tilpas skidt.
De skriver videre:
En recession er således et udtryk for en lavkonjunktur . Hmm...
Det er ikke alle aspekter af økonomi, der er tydeligt defineret. Lavkonjunkturer kan dog også angive en situation, hvor der er positiv, men blot lavere end normal økonomisk vækst, så ikke alle lavkonjunkturer er recessioner. Okay. Så nogle lavkonjukturer er recessioner, men det gælder ikke alle.
Ofte anvender man udtrykket recession om en situation, hvor et lands bruttonationalprodukt har været direkte faldende, dvs. BNP-væksten har været negativ, i mindst to kvartaler i træk. Det var en mere klar definition. Bruttonationalproduktet, BNP, skal have været negativt to kvartaler i træk. To kvartaler er bare en finansagtig måde at sige det sidste halve år.
De skriver dog til sidst:
Der er dog ingen officiel dansk definition af, hvad der afgrænser en recession. Det hjælper os jo ikke ret meget i forhold til betydningen. Men, vi kan tale i mere generelle termer om, hvad der definerer en recession, også selvom det så ikke officielt er sådan det gøres på dansk jord.
Det går skidt med økonomien. Værre end bare et lille bump på vejen. Det er en indikation på, at der kan være tale om en recession.
Er BNP faldende to kvartaler i træk, så er der tale om en recession.
Den amerikanske variant af en recession Ovre på den anden side af Atlanten har amerikanerne en lidt anderledes tilgang til, hvornår der er tale om en recession.
De bruger den samme tommelfingerregel med en negativ BNP to kvartaler i træk, men dernæst har de en lidt alternativ tilgang.
I USA er det nemlig the Business Cycle Dating Committee of the National Bureau of Economic Research (NBER), der bestemmer, hvornår og om der har været tale om en recession.
I USA afgør the Business Cycle Dating Committee of the National Bureau of Economic Research (NBER), om der har været en recession. Der er derfor ikke nogle objektive kriterier, der definerer, om der har været en recession. Det skal lige igennem NBER først.
Sidst der var en recession, var under coronakrisen. Det var samtidigt den korteste recession i amerikansk historie .
Det betyder, at i den sammenhæng kan vi først vide, om der er en recession, i bagklogskabens klare lys. Ikke før og ikke under.
Årsager til recessioner Recessioner kan opstå af forskellige årsager, herunder:
Finansielle kriser : Som set under finanskrisen i 2008.Eksterne chok : Fx pandemier eller geopolitiske konflikter.Politikændringer : Stramninger i penge- eller finanspolitikken.Overophedning af økonomien : Når efterspørgslen overstiger udbuddet, hvilket kan føre til inflation og efterfølgende stramninger.Læs også: 10 ting du skal tænke over, når aktiemarkederne falder .
Når recessionen bliver til en depression Er en recession ekstra hård, kan der være tale om en depression.
Hvad betyder det?
Der findes heller ikke nogen helt klar definition på, hvornår noget går over til at blive en depression.
En bredt anerkendt indikation er dog, hvis BNP falder med mere end 10%.
Er en recession ekstra alvorligt, kan der være tale om en depression. I sådan et tilfælde er der i dén grad tale om en krise, så under alle omstændigheder er det alvorligt.
Den mest kendte depression er nok krisen, der kom på bagkant af Wall Street krakket i 1929.
Så et par tommelfingerregler vi nu kan forholde os til er, at falder BNP to kvartaler i træk, er der tale om en teknisk recession og falder BNP mere end 10%, en depression.
Hvad kan vi bruge vores viden om recessioner til? Hvad vi kan bruge den slags information til, er et rigtig godt spørgsmål. For nu at blive i den lidt kryptiske afdeling, i tråd med definitionerne, så er svaret ingenting og alting på en og samme tid.
Lidt forvirrende, det er jeg med på, men hæng på.
Vi kan ikke bruge det til noget, fordi det ikke er noget, vi kan forudse. Vi kan derfor ikke handle aktivt på det. Vi kan ikke vide, hvornår vi skal hoppe ud af markedet inden recessionen og ind i igen bagefter.
Derfor kan vi ikke bruge det til noget.
Du kan ikke time recessioner, så hvorfor prøve? På samme tid kan vi dog bruge det til alting. Over de sidste +100 år har der både været recessioner af en størrelse, der gør, at de er depressioner. Der har også været hele to verdenskrige med med alt, hvad der følger af død og ødelæggelse. Der har været adskillige forskellige andre kriser undervejs. Senest har vi været vidne til en verdensomspændende global pandemi.
På den korte bane kan markederne selvfølgelig godt reagere negativt på de ting, men, hvad er trenden for markedet over den periode?
Den er stigende.
Det fortæller os alt, vi har brug for at vide.
Investér pengene i brede passive indeksfonde og lad pengene stå der, medmindre du er nået til at skulle bruge dem. Hav en lang tidshorisont og lad være med at reagere på, hvad der sker nu og her.
Det er en stor og vigtig indsigt, så husk på den, næste gang medierne skriger i kor om en snarlig recession.
Hvordan påvirke en recession investeringer? Under en recession kan aktiemarkederne opleve volatilitet, og visse sektorer kan blive hårdt ramt. Dog kan recessioner også præsentere investeringsmuligheder:
Defensive aktier : Sektorer som sundhed, forsyning og forbrugsgoder har historisk set ofte klaret sig bedre under økonomiske nedgangstider. Det kan dog være ekstremt svært at forudse præcis hvilke sektorer, der bliver påvirket.Obligationer : Især statsobligationer kan fungere som en sikker havn.Diversificering : En bredt sammensat portefølje kan hjælpe med at sprede risikoen. Her kan du læse mere om, hvorfor det kan være en god idé at have obligationer i sin investeringsportefølje .
Hvordan skal man investere under en recession? Her er nogle tommelfingerregler for, hvordan man bør investere under en recession:
Investér bredt : Det kan være svært at forudse hvilke virksomheder der vil klare sig bedst eller værst under en recession. Sørg derfor for at være investeret så bredt som muligt.Langsigtet perspektiv : Undgå paniksalg; markederne har historisk set tendens til at komme sig over tid. Dollar-cost averaging : Investér faste beløb regelmæssigt for at udjævne markedsudsving. Læs mere om månedsopsparing her .Hav en nødopsparing : Sørg for at have likvide midler til uforudsete udgifter, så du ikke er afhængig af at skulle sælge dine investeringer mens værdien er lav.Du kan læse mere om hvorfor det kan betale sig at være investeret i usikre tider .
Hold fokus på det rigtige Der findes ikke en klar definition på, hvad en recession er. En god tommelfingerregel er dog, at der er tale om en recession, hvis BNP er negativt to kvartaler i træk.
Er en recession ekstra hård, kan der være tale om en depression.
Vi kan ikke bruge definitionen til ret meget som investorer, da vi ikke kan forudse recessioner præcist. Det vil altså altid blive tilbageskuende.
Fear, greed and hope have destroyed more portfolio value than any recession or depression we have ever been through - James O'Shaughnessy Det er en vigtig indsigt, da aktiemarkedet de sidste +100 år har bevæget sig i en positiv retning til trods for recessioner, depressioner, verdenskrige og meget andet.
Vi skal derfor blot investere passivt og med en lang tidshorisont, hvis vi gerne vil have succes med vores investeringer .
Fald på markederne er en del af livet som investor, også når de ind i mellem udvikler sig til recessioner. Men med en velovervejet strategi og fokus på langsigtede mål kan investorer navigere gennem økonomiske nedgangstider og endda finde muligheder for vækst.
Så få en gratis investeringsplan og kom i gang.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “Norm Invest”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af Norm Invest, og som Norm Invest anser for at være pålidelige og relevante. Norm Invest påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
Norm Invest har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Norm Invest yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.
