Danskerne har en forkærlighed for danske aktier. Det er ikke en god strategi for dig som investor. Så hvad skal du gøre i stedet? Det ser vi på i dette indlæg. Lad os lige starte med at blive klogere på, hvorfor danskerne er særligt glade for danske aktier , når nu det ikke nødvendigvis er en god investeringsstrategi.
Mennesker er ikke rationelle Mennesker er grundlæggende ikke rationelle. Vi træffer ofte beslutninger på baggrund af følelser.
Der findes ikke én god rationel grund til at ryge en cigaret. Alligevel er der en del af befolkningen, der gør lige netop dét på daglig basis.
Der er ikke noget galt i, at vi som mennesker ikke er 100% rationelle. Langt hen ad vejen er et stort og komplekts følelsesliv det, der adskiller os fra de fleste andre levende organismer på planeten.
Men, der kan dog være en pointe i at være klar over denne manglende rationalitet.
Hvor og hvornår opstår den? Måske endda med en forståelse for hvorfor.
Ét af de steder, hvor manglen på rationalitet ses tydeligst, er på investeringsmarkedet. Det eksemplificeres bedst med det, der kaldes for en home bias, hjemmemarkedsbias.
Sagt på mere almindeligt dansk; danskere har en forkærlighed for danske aktier.
Forkærlighed for danske aktier Danskerne er glade for danske aktier og amerikanerne er glade for amerikanske aktier. Sidstnævnte kan det meste af verden godt lide, men det er lidt en anden historie.
Det er alt sammen et udtryk for en home bias. Vi kan gode lide det, vi kender. Det gælder mad, det gælder sprog og det gælder aktier.
Måske vi har en fornemmelse for, at vi kender virksomheden bag. Måske vi tror på, at vi deler samme værdigrundlag. Årsagerne kan være mange, men det er almindeligt kendt, at investorer har en forkærlighed for det lokale.
Danske aktier fylder meget i medierne, til trods for, at Danmark ikke udgør nogen stor del af det globale aktiemarked.
Danskerne har et dansk fokus. Sådan er det bare.
Et argument for en fokuseret investering i danske aktier de seneste år har været globalisering.
Fejltolket globalisering De seneste årtier er verden kun gået i én retning, mod øget globalisering. Det gælder også de danske virksomheder og dermed de danske aktier.
Virksomhederne sælger i stigende grad flere og flere af deres produkter uden for landets grænser.
Mange af dem har måske endda også flere ansatte uden for landets grænser, end i Danmark.
Kort og godt er de at betragte som globale virksomheder.
Det har fået nogle aktieanalytikere såvel som helt almindelige danskere til at påstå, at der ikke er nogen grund til at investere uden for landets grænser.
Er danske virksomheder på alle parametre globale, er det lige så godt bare at investere i dem som i en global portefølje af aktier.
Det er det samme, lyder argumentet.
Det kan på overfladen godt lyde rigtigt. Narrativet er let fortalt.
Det er bare ikke rigtigt.
Det danske aktiemarked bevæger sig ikke ligesom det globale aktiemarked. Der er forskel. Danske aktier er ikke lig med globale aktier.
Et snævert fokus fører til manglende spredning.
Fra NORDs Instagram om vigtigheden af at sprede dine investeringer.Manglende spredning Ejer du kun danske aktier, får du en langt mindre spredning, end hvis du har en global portefølje.
Det er der bare ikke nogen vej udenom.
Danmark er et lille land og i det store perspektiv, fylder vi ikke meget på den globale aktiescene.
Når verdens investorer skal placere deres penge, kan vi derfor ikke gå ud fra, at de har noget særligt fokus på Danmark.
Det kan godt være, at vi opfatter danske aktier som store globale virksomheder, men der findes endnu større og endnu mere globale virksomheder uden for landets grænser.
De større lande med de større virksomheder hører også til steder med en særlig home bias. Og det rykker altså bare lidt bare lidt mere, når 332 millioner amerikanere har en forkærlighed for amerikanske aktier mod små 6 millioner danskere, der bedst kan lide danske aktier.
Det betyder, at vi ikke bare kan gå ud fra, at kursen på danske aktier er lig med kursen på globale aktier.
Investerer vi kun i danske aktier, investerer vi derfor i en meget lille del af verden.
Vi koncentrerer vores risiko ét sted, hvilket er det samme som at investere med en større risiko.
Større risiko Hvis du øger andelen af danske aktier relativt til en global spredning, så koncentrerer du risikoen mere på Danmark.
Jo mere du koncentrerer risikoen på få aktier, én sektor eller ét sted, jo mere øger du risikoen.
Det kan jo godt være, at det lige netop er dét, der er dit formål, men vi ser desværre for ofte, at det ikke er sådan, tingene hænger sammen.
Mange ender med en langt større risiko i deres investeringer, end de er komfortable med, fordi de har en home bias, en forkærlighed for danske aktier.
De glemmer lige at tage udgangspunkt i risikoprofilen .
Hvis du ønsker en balanceret risiko i dine investeringer, er du bedre tjent med en opmærksomhed på, at en forkærlighed for danske aktier ikke er et rationelt eller godt argument.
Vil du gerne have en sund og fornuftig investering, hvor du ikke skal stå med alt ansvaret selv? Så start med en gratis investeringsplan fra NORD.investments.
Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.