

Der er i løbet af de seneste årtier foretaget utallige analyser af om, hvorvidt man med success kan time markedet eller ej. Analyserne peger entydigt på, at langt de fleste privatinvestorer ikke lykkes med at time markedet. Selv aktieeksperterne mislykkes over en bred kam i forsøget på markedstiming. Det er altså de allerfærreste, der konsistent formår at slå markedet, ved at time markedet. Det kan også diskuteres om dem der så formår det, blot er heldige. Nogle må jo alt andet lige klare sig bedre end gennemsnittet - også selv om det altså ikke skyldes evner, men blot kan karakteriseres som rent held.
Som eksempel på en investor der de seneste år ikke har slået markedet, er investorguruen, Warren Buffet. Han har altså ikke haft success med at time markedet eller med aktieudvælgelse.
En af forklaringerne til at man ikke skal forsøge sig med markedstiming er, at man simpelthen risikerer at misse de bedste børsdage. Det er meget dyrt for din formue, at misse de bedste børsdage. Det skal vi nu se et par eksempler på.
Globale aktier
Hvis man i det globale aktiemarked blot havde misset de 10 bedste børsdage i løbet af de sidste 100 år, så havde det samlede afkast været hele 65 % lavere end hvis man blot havde været investeret i hele perioden. Det viser en rapport fra CBS professoren, Jesper Rangvid.
Danske aktier
Det samme gør sig selvfølgelig også gældende for det danske C25-indeks, der indeholder de 25 største danske børsnoterede aktieselskaber.
Var man investeret i indekset i hele 2021, så havde man opnået 18,6 % i afkast, men havde man gået glip af de 10 dage med største stigninger, så havde man derimod endt med et tab på -6,5 %. Kilde: Egen tilvirkning.
Når vi nu ved, at det ikke betaler sig at forsøge at time markedet, og at aktiemarkedet historisk set har givet positive afkast, så må det vigtigste være hele tiden at være investeret i markedet.
Det viser en analyse fra det amerikansk-britiske finansanalyseinstitut "Refinitiv" med al sin tydelighed også. Hvis man i perioden fra december 1980 til december 2019, havde haft sine investeringer i mindst 20 år, så havde man uanset tidspunktet for investering opnået positive afkast. Det er et rigtig godt argument for langsigtet investering.
Se graf fra Refinitiv herunder, der viser spændet for det årlige afkast i procent, over forskellige tidsintervaller. De sorte linjer viser data for globale aktier.

Havde man derimod haft sine investeringer i tilfældige 1-års perioder, så havde man i flere tilfælde endt ud med negative afkast. Over tilfældige 10-års perioder var det derimod meget sjældent, at man oplevede tab på sine investeringer.
NORDs porteføljer afspejler i videst mulige omfang det globale marked.
I et historisk langsigtet perspektiv har de også givet rigtigt pæne afkast.
Grafen nedenfor viser risikoprofil 10's standardportefølje fra starten af januar 1999 t.o.m januar 2022:

Som man kan se på grafen, så har aktiemarkederne været præget af 3 større aktiekriser siden 1999. Henholdsvis IT-krisen i starten af 00'erne, finanskrisen fra slutningen af 2007 og senest coronakrisen i 2020.
Som langsigtet investor har du dog altid oplevet nye kurshøjder - også selvom du har beholdt dine investeringer i løbet af de 3 nævnte kriser.
Risikoprofil 10's portefølje har i gennemsnit givet 5,58 % i årligt afkast og den består af følgende:


Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogen spørgsmål.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.